{"id":1411,"date":"2021-03-20T17:57:34","date_gmt":"2021-03-20T16:57:34","guid":{"rendered":"https:\/\/test.guideservice.dk\/?p=1411"},"modified":"2023-04-07T20:32:09","modified_gmt":"2023-04-07T18:32:09","slug":"roskilde-domkirke-klosteret-og-tycho-brahe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/test.guideservice.dk\/de\/roskilde-domkirke-klosteret-og-tycho-brahe\/","title":{"rendered":"Roskilde Domkirke, Klosteret og Tycho Brahe"},"content":{"rendered":"

Roskilde er et bes\u00f8g v\u00e6rd! Med tog fra K\u00f8benhavn tager det 25 minutter at komme til denne charmerende og p\u00e5 mange m\u00e5der uspolerede provinsby.<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Roskilde \u2013 Danmarks oprindelige hovedstad<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Men Roskilde er ikke en hvilken som helst provinsby! Bortset fra i h\u00f8j grad at v\u00e6re en soveby for K\u00f8benhavn, er det ogs\u00e5 en domkirkeby. Ja, oprindeligt var Roskilde vel n\u00e6rmest Danmarks hovedstad. Det var her Ulf Jarl, Kong Knud den Stores statholder i Danmark, residerede sammen med Estrid omkring \u00e5r 1000. Deres kongshal kan have ligget, hvor nu domkirkens t\u00e5rne st\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge de gamle kr\u00f8niker skulle Ulf Jarl og Knud Konge v\u00e6ret kommet op at sk\u00e6ndes over et skakspil om aftenen den 30. december 1026. Det ene ord tog det andet, og Ulf vidste godt, at han var g\u00e5et for vidt. Tidligt n\u00e6ste morgen, nyt\u00e5rsaftensdag, stod han op og gik over i kirken for at bede. Da han l\u00e5 p\u00e5 kn\u00e6 foran det hellige alter, fordybet i b\u00f8n, blev et sv\u00e6rd jaget ind i ryggen p\u00e5 ham, s\u00e5 det kom ud af maven.<\/p>\n\n\n\n

Selvom der er sket meget i de mellemliggende 1000 \u00e5r, s\u00e6tter det sk\u00e6ndige mord p\u00e5 Danmarks jarl, udf\u00f8rt foran det hellige alter, et evigt pr\u00e6g p\u00e5 stedet. Pr\u00f8v at kn\u00e6le netop d\u00e9r, hvor Ulf blev dr\u00e6bt; m\u00e5ske h\u00f8rer du til dem, der m\u00e6rker en uforklarlig gysen ledsaget af ordene hvisket i dit \u00f8re: “Bed for min sj\u00e6l, bed for min sj\u00e6l<\/em>“. Stemningen bliver hos dig, mens din guide<\/a> f\u00f8rer dig forbi 40 kongers og dronningers grave gennem 10 \u00e5rhundreder i dette helt enest\u00e5ende Unesco-Monument.<\/p>\n\n\n\n

Vikingeskibsmuseet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vikingeskibsmuseet nede i Roskildes havn er ogs\u00e5 sp\u00e6ndende. Man har blandt andet rekonstrueret en n\u00f8je replica af et vikingekrigsskib til 80 mand, m.m., hvoraf de 60 roede, 30 i hver side. Det er s\u00f8dygtigt og sejlede i 1980\u2019rne helt til Irland og tilbage igen. Det stikker kun lige under en meter under vandet, da vikingerne ikke brugte egentlig k\u00f8l under deres skibe, s\u00e5 enhver \u00e5 eller flod, som gav plads til \u00e5rernes brug, var som en motorvej for vikingerne.<\/p>\n\n\n\n

Roskilde Kloster \u2013 en tidslomme midt i byen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Et par hundrede meter \u00f8st for Domkirken, stadig inde i middelalderbyen, ligger en ejendom, som selv de fleste roskildensere ikke sk\u00e6nker en tanke. Der er en to meter h\u00f8j mur omkring. Inde bagved st\u00e5r meget h\u00f8je b\u00f8ge- og kastanjetr\u00e6er, som delvis skjuler nogle store, gamle bygninger med trappegavle. Det er Roskilde Kloster, der ligger som en tidslomme midt i byen. <\/p>\n\n\n\n

De \u00e6ldre dele af Roskilde Kloster er opf\u00f8rt ca. \u00e5r 1567 af sten fra det gamle sortebr\u00f8drekloster p\u00e5 samme sted fra 1230\u2019rne. Man kan endnu se, hvor uregelm\u00e6ssige munkestenene er. I 1699 blev ejendommen gjort til et jomfrukloster for ugifte standsdamer. Jomfruklosteret blev f\u00f8rst oph\u00e6vet i 1974, hvorefter “almindelige” mennesker af begge k\u00f8n kan leje boliger der.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Roskilde Kloster<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Roskilde Kloster har bevaret sit aflukkede pr\u00e6g; der er ikke offentlig adgang, og hovedporten lukkes stadig hver aften. Med GuideserviceDanmark kan du f\u00e5 en rundvisning p\u00e5 dette uber\u00f8rte jomfrukloster, som dog kr\u00e6ver, at der er en gruppe p\u00e5 mindst ti personer (eller at der betales for samme). Klosteret har en fin malerisamling med malerier af Lucas Cranach den \u00c6ldre, Abraham Wuchters, Peder Als, Johan H\u00f6rner, C. A. Jensen og Christian Vantore. Vi ser ogs\u00e5 klosterets lille kirke, som stadig er i brug.<\/p>\n\n\n\n

Tycho Brahe<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I Roskilde Kloster h\u00e6nger der bl.a. et fint maleri af den verdensber\u00f8mte danske astronom Tycho Brahe (1546-1601). Brahe havde i 1575 v\u00e6ret i Augsburg for anden gang, hvor han traf portr\u00e6tmaleren Thobias Gemperle (eller Gemperlin). Han lokkede Gemperle til Danmark to \u00e5r efter og udvirkede, at Gemperle fik skattefrihed af Frederik II. Formentlig samme \u00e5r malede Gemperle det pragtfulde maleri af ren\u00e6ssance-astronomen med den karakteristiske kunstige n\u00e6se. Herefter fulgte en rad af portr\u00e6tter, i 1578 malede han historikeren Anders S\u00f8rensen Vedel (1542-1616), der havde v\u00e6ret hovmester for den h\u00f8jadelige astronom. Gemperle d\u00f8de i K\u00f8benhavn i 1587.<\/p>\n\n\n\n

Tyge Ottesen Brahe var f\u00f8dt i 1546 p\u00e5 herreg\u00e5rden Knudstrup (Knutstorp) i Sk\u00e5ne. Tyges studier blev indledt med henblik p\u00e5, at han skulle g\u00e5 den traditionelle vej for et medlem af rigsr\u00e5dsadelen.<\/p>\n\n\n\n

Som 12-\u00e5rig begyndte han p\u00e5 jurastudierne p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, men \u00e5ret efter overv\u00e6rede han en partiel solform\u00f8rkelse, som tilmed var blevet forudsagt – og fra da af var han fortabt til astronomien. Han studerede jura og statskundskab i Leipzig og Wittenberg, men ved siden af studerede han astronomi. I Rostock studerede han alkymi og medicin, som man dengang mente var afh\u00e6ngige af stjernebillederne. Og det var ikke forg\u00e6ves. I 1563, som 17-\u00e5rig, konstaterede han, at konjunktionstidspunktet mellem Saturn og Jupiter, tidspunktet n\u00e5r de passerer hinanden set fra jorden, var en hel m\u00e5ned forskudt i de hidtil g\u00e6ldende tabeller. Han synes ogs\u00e5 at have v\u00e6ret et sprogtalent. Han b\u00e5de skrev og digtede p\u00e5 latin med st\u00f8rste lethed.<\/p>\n\n\n\n

Det var ved universitetet i Rostock, at han i 1566 i en duel med en anden opfarende dansk adelsmand, den senere rigsr\u00e5d Manderup Parsberg (1546-1625), mistede sin n\u00e6se. Deres venskab led derimod ikke varig skade.<\/p>\n\n\n\n

Den nye stjerne<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I 1572 blev Tyges helt store opdagelse gjort, da han i stjernebilledet Cassiopeia opdagede en ny, st\u00e6rkt lysende stjerne. Det f\u00e6nomen skrev han en bog om, “De Nova Stella”, udgivet 1573 – p\u00e5 latin, naturligvis. Det gjorde med et slag den 27-\u00e5rige dansker ber\u00f8mt. Muligvis var det fra da af, at han blev kendt under sit latiniserede navn, Tycho Brahe.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tycho Brahe (1546-1601), maleri p\u00e5 Roskilde Kloster. Det er muligvis Elefantordenens emblem, som h\u00e6nger i “de gyldne k\u00e6der”.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1576 tildelte Frederik II (1534-1588) ham \u00f8en Hven som len sammen med en betragtelig apanage. S\u00e5 l\u00e6nge Brahe leverede sp\u00e6ndende resultater og var med til at kaste glans over det kongelige hof, var Frederik II tilfreds. Det har passet kongen godt at kunne byde sine g\u00e6ster p\u00e5 en s\u00e5 speciel oplevelse som Uranienborg, observatoriet p\u00e5 Hven, og en s\u00e5 markant personlighed, som Tycho Brahe.<\/p>\n\n\n\n

Landsforvisning<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I 1588 d\u00f8de Frederik II og Christian IV (1677-1648) blev konge, 11 \u00e5r gammel. Nu var det kommet s\u00e5 vidt, at Tycho Brahe modtog hele 1 % af kongerigets indt\u00e6gter, penge, som den unge, ambiti\u00f8se konge sagtens kunne bruge p\u00e5 andet end stjerner. Da han blev myndig i 1596, fratog han Brahe st\u00f8rstedelen af hans indt\u00e6gtskilder, dog ikke Hven. Det f\u00f8rte i 1597 til en uheldig meningsudveksling de to imellem, der resulterede i, at Tycho Brahe blev landsforvist. Tycho Brahe m\u00e5tte nu fortr\u00e6kke til Prag, hvor han i juni 1599 blev modtaget med stor pomp af den tysk-romerske Kejser Rudolf II (1552-1612), Konge af B\u00f8hmen. Her d\u00f8de Tycho de Brahe, som tjekkerne kaldte ham, den 24. oktober 1601, kun 54 \u00e5r gammel. Han blev begravet med alle tilb\u00f8rlige \u00e6resbevisninger i Tyn-kirken i den “Gamle by” i Prag.<\/p>\n\n\n\n

Der har v\u00e6ret en del konspirationsteorier omkring hans d\u00f8d: <\/p>\n\n\n\n